Once Human blander survival, skydespil og kosmisk horror i en åben verden, der konstant lokker med endnu et mærkeligt fund. Det er generøst, rodet og overraskende socialt.

Kort fortalt

En sært charmerende survival-sandkasse med fremragende basebyggeri og stærke fælles øjeblikke. Gentagelser og menuer holder den fra toppen.

Det gode
  • Fantasifuld verden fuld af overraskelser
  • Fleksibelt basebyggeri
  • Godt samarbejde uden tvang
Det mindre gode
  • For mange menuer og valutaer
  • Nogle aktiviteter bliver ensformige

Efter verdens ende

Civilisationen er brudt sammen efter mødet med Stardust, og landskabet er fyldt med forvredne bygninger, fremmede væsner og hverdagsgenstande, der har fået et liv. Fortællingen er ujævn, men miljøerne gør nysgerrigheden til den vigtigste drivkraft.

De bedste timer opstår uden for opgavelisten: en forladt butik, en uventet boss eller en fremmed spiller, som hjælper med at forsvare basen.

Et hjem i kaosset

Byggesystemet er let at forstå og dybt nok til, at hjemmet hurtigt bliver personligt. Produktion, opbevaring og forsvar kan optimeres, men man kan også bare bygge et flot hus ved vandet.

Deviations fungerer som mærkværdige hjælpere med forskellige evner. De giver samlertrangen et formål og understreger spillets skæve identitet.

Skydning og samarbejde

Våbnene reagerer præcist, og de større møder fungerer bedst i en gruppe, hvor roller opstår naturligt. Fjendernes kunstige intelligens er dog svingende, og almindelige ressourceekspeditioner mister overraskelsen efter mange timer.

Once Human respekterer i høj grad solospilleren, men belønner spontane fællesskaber. Det er en vanskelig balance, som spillet oftest rammer.

Konklusion

Once Human er ikke elegant, men det er fuld af ideer. Kan du acceptere de mange systemer og lidt gentagelse, får du en af de mest imødekommende survival-oplevelser lige nu.